1. Registrering
Det er kun tilladt at registrere sig med én brugerkonto eller e-mailadresse i panelet. Norstatpanelet kontrollerer for brug af flere brugerkontoer, og forbeholder sig retten til at ekskludere medlemmer og slette tildelte Norstat mønter uden varsel såfremt det på baggrund af registrerede oplysninger mistænkes og/eller bekræftes at medlemmet har flere brugerkontoer.
2. Medlemskab
Medlemskab i Norstatpanelet er kun muligt via invitation, og af metodiske kvalitetshensyn er der desværre ikke mulighed for at melde sig ind på eget initiativ. Profilinformationen vi har lagret om dig bliver slettet, når du melder dig ud af panelet. Frem til da har du mulighed for at læse og redigere denne information via din brugerkonto. Medlemmer, der ikke har gennemført en undersøgelse i 6 måneder, vil blive kontaktet for at bekræfte deres fortsatte interesse i at forblive medlem af Norstatpanelet. Hvis man ikke reagerer på denne henvendelse, vil medlemmets status blive sat til "inaktiv", og brugerinformation og Norstat mønter slettes. Medlemskabet forudsætter, at man er bosat i Danmark.
3. Undersøgelser
Du vil blive inviteret til at deltage i online undersøgelser. Undersøgelsesinvitationen vil indeholde oplysninger om typen og størrelsen af belønningen, som du vil modtage for at gennemføre undersøgelsen. Du har hverken krav på eller forpligtelse til at deltage i en undersøgelse. Norstatpanelet definerer hvem som kan deltage i en specifik undersøgelse, og målgruppen kan variere fra undersøgelse til undersøgelse. Medlemmer forpligter sig til at besvare undersøgelser ærligt og efter bedste evne, uden indflydelse fra andre personer. Norstatpanelet forbeholder sig ret til uden varsel at udmelde medlemmer som mistænkes for at besvare undersøgelser usandt eller useriøst, blandt andet ved kontrol af svartid eller svarmønster. Alt indhold på hjemmesiden og i undersøgelser er ophavsretsligt beskyttet. Som medlem har du ikke lov til at kopiere, bruge eller distribuere information, billeder, tekst, eller andet materiale uden eksplicit samtykke fra Norstatpanelet.
4. Godtgørelser og belønning
Medlemmer modtager belønning for at deltage i undersøgelser. Belønningen beregnes i form af Norstat mønter, som senere kan bruges til forskellige produkter og tjenester. Størrelsen på belønningen afhænger af undersøgelsens længde og kompleksitet, og oplyses i invitationen. Norstatpanelet belønner kun fuldførte undersøgelser. Såfremt man afbryder en undersøgelse før den er fuldført, vil man ikke modtage belønning for den aktuelle undersøgelse, da ufuldstændige undersøgelser ikke kan benyttes som en del af et analysegrundlag.
For en god ordens skyld, gøres der opmærksom på at optjente Norstat mønter er skattepligtig B-indkomst, som det påhviler den enkelte panelist at oplyse over for Skat.
Norstat mønterne kan kun indløses så længe et medlem er aktivt, og bliver slettet uden varsel når medlemskabet ikke længere regnes som aktivt.
Det aktive medlemskab ophører såfremt:
1. Medlemmet selv vælger at melde sig ud.
2. Medlemmet ikke har svaret på mindst én undersøgelse i løbet af de sidste seks måneder.
3. Medlemmet opretter flere brugerkontoer eller forsøger at manipulere undersøgelser ved at svare usandt eller useriøst, og dermed bliver ekskluderet fra panelet.
Panelmedlemmerne kan indløse deres Norstatmønter i Norstat-Shoppen i bytte for en række forskellige ting, herunder, men ikke begrænset til, gavekort, værdikuponer og muligheden for at donere til velgørenhed. Medlemmerne kan udforske de tilgængelige muligheder og vælge de belønninger, der passer bedst til deres præferencer.
Bemærk venligst, at Norstat ikke er ansvarlig for kundeservice relateret til købte varer som gavekort. I tilfælde af problemer eller spørgsmål vedrørende et gavekort, der er købt i Norstat-Shoppen, skal brugeren kontakte sælgeren eller den relevante kundeservicerepræsentant, der er tilknyttet den specifikke vare, direkte. De vil være i stand til at hjælpe med eventuelle forespørgsler eller løse ethvert problem, der måtte opstå.
Norstat-Shoppen har til formål at tilbyde et praktisk og varieret udvalg af belønninger til panelmedlemmer, så de kan udnytte fordelene ved deres deltagelse i Norstatpanel.